FIF Hillerød Orientering har en lille, men stærk gruppe af eliteløbere. 

Vi kan prale af hele to VM medaljører i 2016!!

I Strömstad i Sverige i august var Cecilie Klysner på det vindende Sprint Stafet-hold og Signe Klinting på det dame stafethold, der vandt sølv.

På ungdomssiden har vi opnået 2 europamesterskaber i 2016:

Ved ungdoms europamesterskaberne vandt Malthe Poulsen guld på langdistancen for herrer 16 år i Polen, og Thomas Steinthal vandt guld på mellemdistancen for herrer 17 år ved europamesterskaberne i mountainbike orientering i Portugal. 

I 2015 blev kvinderne nr. 1 ved danmarksmesterskaberne i stafet orientering, mens herrerne blev nummer 3. I år stiler vi mod at vinde begge. 

Signe Klinting blev nummer 2 ved de danske mesterskaber ved langdistance DM i -15.

I 2016 har vi indtil videre opnået en andenplads til Cecilie Klysner ved DM i natorientering og DM i mellemdistance og en førsteplads til Nikoline Holm Splittorff i klassen D-20 år ved DM i natorientering.

Til DM i sprint orientering blev Cecilie Klysner nr. 3 i dameklassen.

På det nationale plan har vi 2 løbere i bruttolandsholdsgruppen: Cecilie Klysner og Søren Schwartz Sørensen og vi har yderligere en løber, Nikoline Holm Splittorff, i bruttolandsholdsgruppen for de under 20årige.

Vores elitegruppe er karakteriseret ved, at løberne er startet med orientering i FIF, men siden er de blevet spredt over et stort geografisk område (Norge, Sverige, Jylland). De vælger dog stadig at konkurrere for FIF, og når de er i byen, deltager de med jævne mellemrum i børne- og ungdomstræningen for at dele ud af deres erfaringer til næste generation. Desuden kan man følge med i deres oplevelser på facebook her på siden.

FIF Elite Facebook

Gå til toppen