Kortene tegnes af FIF Hillerød Orientering. Dels konstruere vi dem selv og dels har vi en dygtig korttegner som vi betaler for arbejdet. Hillerød Kommune og Spar Nord Bank støtter kortarbejdet og vi håber inden længe at kunne tilbyde kort til alle skoler i kommunen.

Kortene kan bruges til undervisning i såvel idræt, geografi og biologi, og med lidt baggrundsviden kan der også læses megen historie ud af orienteringskort over skovområderne.

Herunder finder du kort over de skoler der har orienteringskort. Ønsker du et tilbud på at få lavet et kort over din skole, så kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Orienteringskortet

Orienteringskortet er et specialtegnet kort til brug for orienteringsløb, leg og læring.

Kortet er meget præcist og har mange detaljer. Orienteringskort kan være tegnet til almindelig orientering – her bruge en kortnorm – en tegnemåde som meget passer til skov og til målestok fra 1:7.500 (1 cm = 75 m) og 1:10.000 (1cm = 100 m).

I dag løbes der også orientering i det åbne land og i byområderne og her bruges en specialnorm – sprintnorm der passer til målestok fra 1:2.000 (1 cm= 20 m) til 1:5.000 (1 cm = 50 m) – her kan selv de mindste detaljer så som lygtepæle, bænke osv. også ses på kortet. De fleste skoleorienteringskort vil i fremtiden blive tegnet efter denne norm.

Orienteringskortet skal opleves i farver -
et orienteringskort i sort/hvid er som at spille fodbold med en flad bold
.

Vi vil derfor fraråde at bruge kortet uden at have en farveprinter – er der ikke økonomi til at printe hver gang, kan printede kort evt. pakkes i plast og genbruges mange gange.

Det er sjovest for udøverne at få deres eget kort med hjem efter en øvelse/træning og det giver dig som instruktør de fleste muligheder, når du printer kort ud til hver øvelse.

Værd at vide

Herunder har vi samlet lidt henvisninger, der kan være interessante for både den uøvede men også for den mere trænede orienteringsløber.

Orientering - lær at finde vej

Denne folder giver en ganske kort introduktion til det at løbe orienteringsløb, folderen berører disse emner:

  Hvad er orientering
    Hvad er et orienteringskort
    Hvordan læser du kortet
    Hvordan kan du bruge et kompas
    Hvordan vælger du vej
    Hvad betyder de forskellige ord
    Hvordan kommer du videre

Folderen er især god for dig som lige er begyndt til orienteringsløb, og som gerne vil have en overblik over hvad det hele går ud på.

Orientering for skoler og klubber

Dette hæfte er målrettet dig, der skal lave orienteringsaktiviteter med børn og unge. Hvad enten det er som en del af idrætsundervisningen, eller som en del af et fritidstilbud - så er der gode ideer til forløb, øvelser og aktiviteter i hæftet.

Har du brug for "Find Vej i..." kort over Hillerød området, så finder du dem her.

På siden www.aktivrundti.dk kan du finde en række ideer til undervisning i forbindelse med "Find Vej i..." banerne.

Signaturforklaring

Her finder du en oversigt over de farver og symboler der findes på et orientering, hent oversigten her.

Postbeskrivelser

Postbeskrivelsen er tal og symboler der hjælper orienteringsløberen med at bestemme den nøjagtige genstand som posten er placeret ved. Postbeskrivelsen indeholder også nummeret på posten, således at løberen kan kontrollerer at det er den korrekte post man er kommet til. Du kan læse meget mere om postbeskrivelser her.