FIF Hillerød Orientering indbyder til DM weekend den 14 – 15 september 2019 i hjertet af den nye nationalpark Kongernes Nordsjælland lige uden for Hillerød.

Løbsområdet er Grib Skov Mårum og Søskoven og dermed et gensyn med dele af finaleterrænet fra WMOC i sommeren 2018, men på helt nytegnede kort.

Vi satser på et kompakt stævne med høj kvalitet, god service og spændende sportslige oplevelser – uanset om du er deltager eller engageret tilskuer. Vi satser på at skabe intensiv stafetstemning med spænding for publikum og holdkammerater og hård fight mand mod mand i skoven. På langdistancen vil deltagerne blive udfordret af meget varierende terræntyper og vejvalgsorientering på lange stræk og afgørende finorientering, som vil udfordre alle.

Skovområdet er derfor i henhold til DOF’s reglement §2.8 lukket fra og med den 16/7 – 2018. Se området på løbets hjemmeside   http://www.fiforientering.dk/wp-dm2019/  under menuen: Før løbet/Skovlukning

Lørdag den 14. løbes der DM-stafet og søndag den 15. løbes der DM-lang.

DM-lang er klassificeret som et WRE-stævne og har fået tildelt Bo Konring, Søllerød OK som IOF Event Advisor og stævnekontrol. Banelægger er Lars Simonsen, FIF Hillerød Orientering med Gert Nielsen, Allerød OK som Banekontrollant.  Bo Simonsen FIF Hillerød Orientering er Korttegner og Stævnleder er John Søndergård, FIF Hillerød Orientering.

DM-lang er 8. afdeling i Trimtex Cup 2019  og 10. afdeling i Løberen League 2019.

Klasser og baner vil være i henhold til gældende reglement i 2019. Der forventes en reglementsændring til det gældende 2017 reglement og når det nye reglement er godkendt, vil klasser og baner fremgå af indbydelsen på løbets hjemmeside.

Der er flere forskellige muligheder for overnatning inden for 20-25 km fra Hillerød. Læs selv mere om disse på www.visitnordsjaelland.dk, eller brug nogle af vores forslag nedenfor.

Hillerød
Hillerød CampingDanhostel HillerødAirbnb Hillerød

Fredensborg (ca. 15 km fra Hillerød)
Danhostel Fredensborg

Helsingør (ca. 25 km fra Hillerød)
Danhostel HelsingørHelsingør Ferieby

Denne hjemmeside vil løbende blive opdateret med mere information og indbydelserne vil blive lagt på siden så snart reglementet for 2019 er på plads.

Til DM-weekenden er oprettet en Facebook side https://www.facebook.com/DMWeekend2019/ hvor vi løbende vil poste nyheder.

Vi glæder os i FIF Hillerød Orientering meget til det bliver tid til DM-weekend 2019.

John Søndergård
Stævneleder

Forberedelserne til DM weekenden 2019 er godt i gang

Skriv et svar